portion chili con carne tilsat kaffe og chokolade

Chili con carne med kaffe

Til 4 personer - Tilberedningstid: ca. 1 time

Chili con carne er en rigtig klassiker, som hele familien kan li’. Så hvorfor ikke prøve en ny og lidt anderledes version? Her får du vores opskrift på en skøn chili con carne tilsat lidt kaffe og mørk chokolade. Begge afrunder chilien og giver masser af dybde til retten. Server din ”chili con kaffe” med jasminris, cremet yoghurt, lime og friske koriander på toppen.

Ingredienser

Chili con carne
1 stort løg
3 fed hvidløg
1-2 friske, røde chili efter smag
1 spsk. stødt spidskommen
½ tsk. stødt kanel
1 spsk. stødt koriander
400 g hakket oksekød
1 dåse hakkede tomater
2 dl kaffe – bryg af eks. BKI GULD
1 terning oksebouillon
1 dåse kidneybønner, drænet
1 dåse hvide bønner, drænet
1 stykke mørk chokolade 70% (ca. 10 g)
salt og peber
olie til stegning

Tilbehør
4 dl jasmin ris
3 dl græsk yoghurt
friske koriander
rød chili, finthakket
lime, i både

 

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg og chili fint og lad det stege i lidt olie i en stor gryde, til løgene er klare. Tag op af gryden.
  2. Steg kødet lidt ad gangen og brun det, inden du tilsætter mere. Når alt kød er brunet godt, tilsættes spidskommen, kanel og stødt koriander. Svits hurtigt af.
  3. Tilsæt hakkede tomater, kaffe og oksebouillon. Lad simre ved svag varme i ca. 30 min. under jævnlig omrøring.
  4. Skyl bønnerne i en sigte og vend dem i chilien. Lad chilien simre i yderligere 10 min. Tilsæt evt. lidt vand, hvis chilien koger for tør.
  5. Smag til med salt, peber og evt. chiliflager.

Tilbehør

  1. Kog risene efter anvisningen.
  2. Kom yoghurt i en skål, skær lime i både og finhak et par friske røde, chili.
  3. Skyl koriander og pluk bladene.
  4. Server din chili con carne med ris, yoghurt, limebåde og toppet med friske koriander og chili.
Chili con carne med kaffe med lime og yoghurt

Et grønnere alternativ?

Hvis du ikke er til oksekød, kan du sagtens skifte kødet ud med kyllingefars, for en lettere ret. Du kan også lave en vegetarisk chili sin carne med plantefars for et grønt alternativ.
 

Chili con carne med kaffe

Flere opskrifter på mad med kaffe

Koldhævede morgenboller med kaffegrums

Koldhævede morgenboller med kaffegrums

Saftige og koldhævede boller fuld af smag og med et strejf af kaffe. Dejen skal blot røres sammen om aftenen - og vupti! Du kan bage de lækreste boller fra morgenstunden.

Braiserede svinekæber

Braiserede svinekæber

Braiserede svinekæber er en rigtig simreret, perfekt til mørke og kolde aftener. Her får du vores opskrift med et tvist af kaffe for endnu mere smag og dybde.