BKI KAFFE
Den perfekte kaffe til erhvervslivet og til jer, der foretrækker den velsmagende og klassiske kop
BKI kaffen er som skabt til at at starte dagen med, som ledsager til mødet og til kaffepausen med kollegerne. Vi har udviklet fem forskellige serier, alle ristet til den danske kaffesmag, men med hver sine karakteristika. For firmakaffen I drømmer om.
Vi har ristet den gode hverdagskaffe siden 1960
Lige siden BKI’s grundlæggelse i 1960 har vi leveret den gode hverdagskaffe til danskerne. Først til hjemmenes små kaffeborde og sidenhen til et væld af landets mange virksomheder og arbejdspladser.
Dengang som nu importerer vi selv al vores kaffe, og vi rister den til delikate kaffeblandinger på vores risteri i Aarhus. Hver kaffeblanding har sin egen unikke risteprofil, som fremhæver bønnernes fine aromaer og smagsnuancer, og vi er sikre på, at der også er én, der falder i jeres smag.
I BKI er vi certificeret på højeste niveau af internationale standarder indenfor både ledelse og fødevaresikkerhed. Det er jeres garanti for ensartet kaffekvalitet, sikre produkter og den altid velkendte smag af BKI-kaffe.
Vi smager på 300 kopper kaffe om dagen for at sikre smagen af din BKI-kaffe
Når du drikker din foretrukne BKI-kaffe, forventer du også, at den smager, som den altid har gjort. Det samme gør vi. Derfor smager BKI’s chefsmager på op mod 300 kopper kaffe om dagen for at kvalitetssikre din BKI-kaffe.
Hans eneste redskab er smagsløgene.
Mød vores kunde
”Det er en kæmpe fordel for os, at BKI leverer en total-løsning. Så kan vi nøjes med én leverandør til både kaffe, maskiner og service, ligesom vi altid kan få hjælp, hvis der skulle opstå problemer. Kaffen smager som den skal, og maskinerne kører – så der er ikke noget at sætte en finger på.”
Casper Bock
Hotelchef, Horisont Hotel & Konference
Dosér kaffen korrekt hver eneste gang med vores praktiske doseringsposer
I BKI Professionel ved vi, at tiden kan være knap ude i virksomhederne. Derfor fås vores formalede kaffe i et væld af forskellige og praktiske doseringsposer på mellem 55-500 gram. Så er det altid er nemt og hurtigt at dosere kaffen korrekt på jeres kaffemaskine eller bryganlæg.
Tal med din BKI-konsulent om hvilken doseringspose, der passer til jeres kaffeløsning og nyd smagen og duften af velbrygget kaffe – hver eneste gang.
Vores kaffeposer er lavet af genanvendeligt plast og er mere miljøvenlige: Så hjælp os med at genbruge dem!
Sammen med PolyPrint har vi nemlig udviklet en række banebrydende og nye folier af genanvendeligt plast, som vi bruger til vores mange BKI kaffeposer. Efter brug kan poserne blive til alt fra skraldeposer til tønder og spande!
Fakta om vores kaffeposer
- Vores kaffeposer er lavet af genanvendeligt plast og kan blive til nye plastprodukter.
- Vi bruger nu 15% mindre plastik pr. pose.
- CO2 udledningen er reduceret med hele 20-23% afhængig af posetypen.
- Hvis du affaldssorter vores poser som ”blød plast” – så hjælper du os med at genanvende vores fælles ressourcer.
Kontakt os for uforpligtende tilbud
Uanset om I har specifikke ønsker til, hvilken kaffemaskine I har brug for, eller ønsker vejledning, er I altid velkomne til at kontakte os. Så hjælper vi med at skræddersy den helt rigtige kaffeløsning til jer.
Kontakt os på +45 8733 6170 / info@bki.dk eller udfyld formularen her.
Så vender vi tilbage hurtigst muligt.