Fremgangsmåde
Havregrynskager
- Smelt smør og bland havregryn i.
- Pisk æg og sukker lyst og luftigt og vend i blandingen med smør og havregryn. Tilsæt bagepulver, kaffegrums og hvedemel.
- Sæt 30 små klatter af dej, på ca. 1 spsk., fordelt på 3 bageplader med bagepapir. Sørg for at der er god plads imellem, da de flyder ud.
- Bag én plade i ovnen ad gangen ved 180 grader alm. ovn i 8-10 minutter, eller indtil kagerne er gyldne i kanten.
- Lad kagerne køle helt af.
Mokkasmørcreme
- Pisk blødt smør sammen med flormelis, kakao og vaniljesukker til det er let og luftigt.
- Tilsæt afkølet kaffe og pisk den ind i massen.
- Kom smørcremen i en sprøjtepose og klip et hul på ca. 1 ½ cm.
- Sprøjt en flad cirkel kaffesmørcreme midt på halvdelen af de afkølede havregrynskager og saml kagerne med den resterende halvdel. Pres dem let sammen.
- Opbevar herefter småkagerne i en lufttæt beholder i køleskabet.

Fastelavnsboller med creme, solbær og kaffechokolade
Boller op, boller ned! Lækre fastelavnsboller med solbær og kaffechokolade!

Chokoladefudge med kaffe og nødder
Nem og hurtig opskrift på lækker fudge med chokolade, kaffe og nødder. En intens mundfuld - perfekt til en kop kaffe.

Brunchpandekager med kaffe og blåbær ricottacreme
Skønne og tykke, amerikanske pandekager til din brunch. Med kaffe, blåbær ricottacreme, friske bær og gylden sirup. Mums!