delikat kaffesirup med hasselnødder

Kaffesirup med hasselnødder

Tilberedningstid: ca. 30 min.

Delikat kaffesirup afstemt mellem sødme og kaffens bitre aromaer. Tilsæt ristede hasselnødder eller nødder efter din smag, og server kaffesiruppen på is, brug den i desserter eller nyd som topping på gode oste.

Ingredienser

5 dl brygget kaffe af eks. BKI GULD
200 g rørsukker
½ stang vanilje, korn heraf
1 spsk. flydende honning
50 g hele hasselnødder

 

Fremgangsmåde

  1. Kom kaffe og sukker i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge ind til ca. halvdelen er fordampet, og du har ca. 2 ½ dl sirup tilbage.
  2. Tilsæt honning og vaniljekorn og lad siruppen simre endnu et par minutter ved lav varme. Lad siruppen køle af - den tykner yderligere, når den afkøles.
  3. Rist imens hasselnødderne midt i ovnen ved 160 varmluft i ca. 15 minutter eller til det dufter godt og hinderne begynder at slippe nødderne. Tag ud og lad køle.
  4. Kom hasselnødderne i et viskestykke og gnid hinderne af.
  5. Hæld nødderne i et fint patentglas eller andet glas med låg og hæld kaffesiruppen over.
BKI Guld kaffe
hasselnødder i glas med lækker kaffesirup

Go nuts!

Du kan naturligsvis skifte hasselnødderne ud med hvilken som helst anden type nødder, du foretrækker. Prøv også med mandler, valnødder, pekannødder - eller måske et miks?
 

mørk sirup lavet med lækker kaffe

Flere opskrifter på desserter og kager