KAFFEKONSULENTENS RÅD
Kaffeordningen er fortsat det vigtigste personalegode
For tredje år i træk indtager den frie kaffeordning en ubestridt førsteplads over de vigtigste personalegoder. Det viser vores undersøgelse af danskernes kaffevaner på arbejdspladsen 2024, der sætter en tyk streg under, hvor betydningsfuld kaffen er i danskernes (arbejds)liv.
Søren Meng,
Divisionschef,
BKI Professionel
Kaffens store betydning på arbejdspladsen
Forestil dig engang, hvordan din arbejdsdag ville være, hvis du ikke kunne få kaffe på arbejdet. Det er næsten utænkeligt for de fleste danskere. Og skulle det ske, at kaffemaskinen en dag strejker, så er det jo lige til at få ødelagt sin dag af! I hvert fald hvis man spørger danskerne. Og det har vi gjort. Bliv klogere på kaffens store betydning for danskerne her.
Danskerne er et af verdens mest kaffedrikkende folk – vi elsker rent ud sagt den sorte drik her i vores lille land. Den hjælper os til at vågne om morgenen, det er den, der holder energien oppe i løbet af dagen, og det er den, vi nyder flere gange om dagen på arbejdspladsen. Ja, få ting følger os, som kaffen gør. Den er med os fra start til slut og er en uundværlig del af vores hverdag – også på arbejdspladsen.
I vores undersøgelse af danskernes kaffevaner på arbejdspladsen, har vi spurgt mere end 2.000 respondenter fra hele landet om deres kaffepræferencer på arbejdspladsen. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med YouGov for BKI 2024.
Undersøgelsen viser, at hele 90% af danskerne drikker kaffe på arbejdet, og med et gennemsnit på 3,3 kopper om dagen, så betyder den varme kop mere for os, end man måske skulle tro. Og når vi spørger danskerne, hvilken personalegode, der har den største betydning for dem, er svaret da også klart: den frie kaffe.
Faktisk indtager kaffeordningen for tredje år i træk en ubestridt førsteplads over de vigtigste personalegoder – det svarer 64% af de adspurgte i undersøgelsen. Og det er vel at mærke over goder som sundhedsforsikring, gratis frugt og frokostordning. Kaffe giver med andre ord glade medarbejdere!
Kaffen – hjertet i arbejdsdagen og virksomhedskulturen
Når vi spørger danskerne, hvorfor de drikke kaffe på arbejdet, står det klart, at kaffens gode smag er den afgørende faktor. Men det, at kaffen har en opkvikkende effekt og giver energi til arbejdsdagen, har også stor betydning for det kaffedrikkende folk. Interessant er det, at de sociale aspekter af kaffedrikkeriet også vægtes højt blandt danskerne – for kaffen, den er med til at bidrage til hygge med kollegerne og er ikke mindst med til at øge arbejdsglæden. Den er altså en afgørende spiller i hverdagen og for danskernes ve og vel.
Parametrene understreget blot, hvor integreret kaffen er i vores hverdag, ligesom der følger mange fordele med den, som ikke følger andre personalegoder, fortæller Søren Meng, der er Divisionschef i BKI Professionel:
”Danskerne er som bekendt en af verdens mest kaffedrikkende nationer, og vi har meget stærke kaffetraditioner herhjemme. Derfor bliver firmakaffen det gode, vi har størst kontakt med i hverdagen, hvorimod sundhedsordningen er noget, mange af os håber, at vi aldrig får brug for.”
Derudover er kaffen uløseligt forbundet med vores kultur, såvel som arbejdskultur, uddyber Søren Meng:
”Vi drikker kaffe, når vi holder møde, skal planlægge eller blive enige, og mens vi er ude ved kaffeautomaten, bruger vi kaffen til at tale med vores kolleger i en anden og mere uformel setting. Her vender vi ofte vores arbejdsopgaver på en anden måde og får nye idéer, ligesom vi taler privat og styrker det kollegiale sammenhold og generelle arbejdsglæde over en kop kaffe.”
Kaffens udvikling:
Fra klassisk filter til moderne espresso
Danskernes kaffevaner har gennemgået en markant udvikling gennem årene. Hvor sort filterkaffe tidligere dominerede billedet, ser vi i dag en voksende interesse for espressomaskiner, kaffekværne og fuldautomatiske kaffemaskiner – både hos private og i erhvervslivet, fortæller Anders Fisker Olesen, der er Head of Marketing & Innovation i BKI:
”Vi oplever en markant stigning i både salg af hele kaffebønner og professionelle kaffemaskiner til erhverv, der kan give den ekstra gode kaffeoplevelse. Den sorte filterkaffe er stadig mest udbredt, men på de bare tre år, hvor vi har foretaget denne undersøgelse, kan vi se, at vores kaffevaner er i forandring. De fleste foretrækker fortsat sort kaffe, men der er en stigning i espressobaserede drikke med mælk som caffe latte, cappucino og americano.”
Kaffe skaber rammer for en god arbejdsdag
De ændrede kaffevaner stiller også krav til udstyret, og især på de danske arbejdspladser kan det gøre en mærkbar forskel på medarbejdertilfredsheden, når man vælger at investere i en ekstra god kaffeordning, forklarer Søren Meng fra BKI Professionel.
”Over halvdelen af de respondenter, der i undersøgelsen svarer, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med kaffen på deres arbejde, er netop dem, der har helbønnemaskiner. Smag og kvalitet af kaffen, fortæller de, er de vigtigste parametre for den gode kaffe på arbejdspladsen, og her er det klart, at maskiner, der friskkværner bønnerne, kan tilbyde mange valgmuligheder og skumme frisk mælk, er et hit.”
Det vigtigste kriterie for den gode kaffe på arbejdspladsen viser sig dog at være noget meget mere basalt. Kaffen skal nemlig være gratis. Med andre ord skal kaffen netop være det personalegode, som vores undersøgelse også peger på.
”At skulle betale for kaffe på arbejdspladsen, som man ellers gør det mange andre steder i Europa, er for de fleste af os næsten utænkeligt. Kaffe på arbejdet er en selvfølge i Danmark, og fjerner man den gratis kaffeordning i virksomheden, kan man først være sikker på, at der opstår sure miner. Forkæler man derimod sine medarbejdere med kvalitetskaffe, tyder det i stedet på, at det bidrager positivt både arbejdsmæssigt og socialt,” siger Søren Meng.
Din firmakaffes vej fra bønne til kop - læs her
Fra kaffebærret bliver plukket, til det ender i din firmakaffekop, har det været på en lang og spændende rejse. Tag med på turen her.
Guide: Daglig og grundig rengøring af kaffemaskinen i virksomheden
Daglig rengøring og periodisk hovedrengøring af kaffemaskinen er helt afgørende for den gode kop kaffe. Bliv klogere på korrekt rengøring her.
Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe
Hvordan smager Paraíso kaffen? Og hvilke fordele er der for dig og farmene? Læs vores kaffesmagers og kaffekonsulents anmeldelse af BKI Paraíso Kaffe.
Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag
Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.