KAFFEKONSULENTENS RÅD

Så vigtig er kaffen på arbejdspladsen

Der er god grund til at prioritere den gode kaffeløsning på arbejdet! Vores nye undersøgelse viser, at kaffen bl.a. øger arbejdsglæden og styrker vores relationer til kollegerne.

Søren Meng Nordby,
Divisionschef,
BKI Professionel

kvinde drikker firmakaffe foran computeren

Så vigtig er kaffen på arbejdspladsen

Kan du overhovedet forestille dig en arbejdsdag uden kaffe? Som en af verdens mest kaffedrikkende nationer, vil de færreste af os nok være foruden. Og med god grund. BKI Professionels nye undersøgelse viser nemlig, at kaffen er en vigtig ingrediens i den gode arbejdsdag - for vores følelse af arbejdsglæde og i vores relationer til kollegerne.

Det er ikke for ingenting, at vi fortsat er i top fem over verdens mest kaffedrikkende nationer – kun overgået af vores naboer i Island, Norge og endelig Finland, der løber med førstepladsen. Herhjemme synes kaffen alligevel at følge os trofast gennem dagen, og i BKI Professionel ved vi, som en af landets største kaffeleverandører, at den i særdeleshed også følger os gennem arbejdsdagen.  

Men hvilken betydning har kaffen egentlig for os, når vi er på arbejde?

Det og meget mere har vi i samarbejde med YouGov undersøgt i en omfattende analyse af danskernes kaffevaner på arbejdspladsen anno 2022.

Hvor mange kopper kaffe drikker vi på arbejdspladsen?

så mange kopper kaffe drikke vi på arbejdet

Vi elsker vores kaffe!
39% af os drikker gerne 3-4 kopper dagligt på arbejdet. Og nogle endnu flere.

YouGov for BKI (2022), Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen 2022.

Kvinder smiler og nyder sin firmakaffe
64%

af medarbejderne i danske virksomheder peger på kaffeordningen, som det absolut vigtigste personalegode i deres hverdag.

YouGov for BKI (2022), Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen 2022.

en af flere firmakaffer om dagen
flere kopper kaffe bliver drukket på arbejdet om dagen

Kaffeløsningen er det vigtigste personalegode, du kan tilbyde dine kolleger

Intet mindre end 90% af de adspurgte medarbejdere i danske virksomheder svarer, at de altid eller ofte drikker kaffe, når de er på arbejdspladsen. En lige så stor andel tilkendegiver desuden, at kaffen er deres foretrukne varme drik på arbejdspladsen, og det er ikke usædvanligt, at vi hver især gennemsnitligt drikker 3-4 kopper kaffe om dagen. Nogle endda endnu flere.

Og med god grund viser det sig.

Kaffen støtter vores sociale relationer

Kaffe er ikke kun noget vi drikker for at vågne. Vores undersøgelse peger på, at kaffen også har en vigtig social funktion på arbejdspladsen.

YouGov for BKI (2022), Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen 2022.

kaffe støtter vores sociale relationer på arbejdet

For når vi spørger danskerne, hvorfor de drikker kaffe på arbejdet, nævner mange først og fremmest kaffens gode smag og opkvikkende effekt som de primære årsager. Men endnu mere interessant tegner der sig et billede af, at kaffen i høj grad bidrager til vores sociale arbejdsmiljø og vores arbejdsglæde i hverdagen.

For 37% af de adspurgte er kaffen nemlig en vane og en naturlig del af mødet, når vi skal finde fælles fodslag, planlægge og gå i dialog med hinanden. For 39% bidrager kaffen til hyggen sammen med kollegerne, og 19% svarer, at kaffen overordnet øger deres arbejdsglæde.

Et billede som Søren Meng Nordby, der er divisionschef i BKI Professionel, kun kan nikke genkendende til:

”Kaffepausen bliver det lille pusterum, hvor vi har paraderne nede og mødes om noget hyggeligt. Og jeg tror, at den faktisk kun er blevet endnu vigtigere efter et par år med corona, hvor mange af os har vænnet os til en digital mødekultur bag en skærm. Kaffepauserne har en enorm betydning for de sociale bånd, som vi knytter til vores kolleger og dermed også hele virksomhedskulturen.”

Og måske netop derfor peger hele 64% af de adspurgte også på kaffeordningen, som det absolut vigtigste personalegode i deres hverdag.

Vigtigere end både sundhedsforsikring, frokostordning og julegaver!

Men det giver god mening, hvis man spørger Søren Meng Nordby:

”Kaffeordningen er det gode, vi har størst kontakt med i hverdagen – og for de fleste af os, mange gange om dagen. Så lige netop kaffen ville vi være enormt kede af at undvære, hvor eks. sundhedsordningen er et gode, som vi alle håber, vi aldrig får brug for. Kaffen giver os så meget i hverdagen, og derfor bliver den vigtig i vores arbejdsdag.”

Hvilke personalegoder betyder mest for os på arbejdspladsen? Der kan markeres flere svar.

kaffeordning er den personalegode der betyder mest

Kaffeordningen er det vigtigste personalegode, du som virksomhed kan tilbyde dine kolleger. Et gode der overgår både sundhedsforsikring, gratis frugt, frokostordning og julegaver!

YouGov for BKI (2022), Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen 2022.

Din arbejdsplads bliver bedre af kaffepauser

Kaffen på arbejdet er altså ikke blot en drik, der som så mange andre skal slukke vores tørst. Det er derimod en drik, vi nyder, og som hjælper os med at holde fokus, åbne op for de gode snakke og øge vores arbejdsglæde. Imens vi arbejder og i pauserne imellem.  

Og det kan der være op til flere forklaringer på.

Ifølge DTU’s Fødevareinstitut får koffein hjernen til at frigive signalstofferne og hormonerne dopamin og adrenalin. Hvoraf det første, også kendt som lykkehormonet, bidrager med et lille skud glæde og en belønningsfølelse gennem arbejdsdagen, så aktiverer adrenalin de områder i hjernen, der øger vores produktivitet og ’kampklarhed’. Med andre ord to hormoner der gør os klar til at vende tilbage til arbejdet med fornyet energi – mentalt og fysisk.

Derudover viser en undersøgelse af pausevaner, udført af Analyse Danmark fra 2015, at mikropauser i arbejdsdagen hjælper os med at øge vores fokus og mindske træthed. Korte, aktive pauser – som når vi går ud til kaffeautomaten på kontoret og tilbage igen – stimulerer nemlig vores blodomløb, krop og muskler. Faktisk kan jævnlige mikropauser på mellem 30 sekunder og 5 minutter, øge vores fokus med op til 15 % samt reducere træthed med helt op til 50%.  

Og ligesom intet styrker det kollegiale sammenhold og vores arbejdsglæde, som snakken over en god kop kaffe, så er det ofte også her, at nogle af de bedste idéer opstår, fortæller Søren Meng Nordby:

”Ude ved kaffeautomaten møder vi hinanden i en anden og mere uformel setting. Her kan vi vende vores arbejdsopgaver på en anden måde, vi får nye idéer, og vi indgår de aftaler, som vi ikke gjorde til mødet. Alt det sker ikke på samme måde andre steder i virksomheden, som det gør ved kaffeautomaten.”

Af samme årsag ved vi i BKI Professionel, at kaffepausen er alt andet end spildtid. Det er derimod en investering i dine medarbejdere.

Så hvorfor ikke forkæle dem med velsmagende firmakaffe hver eneste dag?

Ring eller kontakt BKI Professionel i dag, og lad os sammen med jer sammensætte en skræddersyet kaffeløsning, der brygger firmakaffen, I drømmer om.

Kilder:
YouGov for BKI (2022), Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen 2022.

Heidi Kornholt (2012): Derfor holder kaffe dig vågen. Lokaliseret d. 14. juni på https://www.food.dtu.dk/Nyheder/2012/12/Derfor_holder_kaffe_dig_vaagen 

Kristine Bernard (2020): The Top Coffee-Consuming Countries. Lokaliseret d. 14. juni på https://www.worldatlas.com/articles/top-10-coffee-consuming-nations.html 

skab en bedre arbejdsplads med flere kopper kaffe
en kop kaffe med chokolade til en god arbejdsplads
kvinde nyder sin kaffe på arbejdspladsen

Populære blogindlæg

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Hvordan smager Paraíso kaffen? Og hvilke fordele er der for dig og farmene? Læs vores kaffesmagers og kaffekonsulents anmeldelse af BKI Paraíso Kaffe.

Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag

Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Bekræft at du har læst om vores behandling af persondata. Læs mere her.