æblekage med mokkaganache

Æblekage med mokkaganache og hasselnødder

Til 6 personer - Tilberedningstid: 2 timer

Vi har her lavet en gammendags æblekage i en ny version med et lille tvist af en intens og fyldig mokkaganache – og vi lover dig, at det kun gør desserten bedre! Prøv som os at komme den i små portionsglas, så man kan se de smukke lag.

Ingredienser

Æblemos
800 g æbler
1 vaniljestang
100 g sukker
ca. ½ vand

Æblekagerasp
25 g smør
1 spsk. sukker
75 g rasp
150 g makroner

Mokkaganache
1 dl piskefløde
2 tsk. BKI instant kaffe
75 g mørk chokolade

Servering
Let pisket flødeskum
50 g ristede hasselnødder, grofthakket

Fremgangsmåde

Æblemos

  1. Skræl æblerne og skær dem i grove stykker. Kom dem i en gryde med sukker, vand, vaniljekorn og flækket vaniljestang og kog i ca. 10 min. Tilsæt evt. mere vand, hvis den koger tør undervejs.
  2. Køl æblemosen af og sæt på køl til den er helt kold.

Æblekagerasp

  1. Kom makronerne i en frysepose og knus dem groft eksempelvis med en kagerulle.
  2. Smelt smør og sukker sammen på en pande. Tilsæt rasp og rist under konstant omrøring til blandingen er gylden og dufter. Tilsæt grofthakkede makroner.
  3. Drys raspen ud på bagepapir og lad det køle af. Opbevar det i en lufttæt bøtte til brug.

Mokkaganache

  1. Varm fløden op til kogepunktet i en lille kasserolle og tag den af varmen. Tilsæt instant kaffe og derefter finthakket chokolade. Rør sammen til en glat ganache.
  2. Mens ganachen er flydende kommes lidt i bunden af hver glas, så det danner det nederste lag. Sæt på køl, så ganachen sætter sig.

Samling

  1.  Fordel et lag æblemos oven på den nu satte mokkaganache og top med æblekagerasp.
  2. Pisk en let flødeskum og kom lidt i hvert glas. Top med grofthakkede hasselnødder og server.

Tip!

Du kan også anrette æblekagen i én skor skål på gammeldags manér. I stedet for at komme mokkaganachen i bunden af skålen, kan du derimod servere den lun og flydende som topping.

æblekage serveret med mokkaganache, fløde og rasp på toppen
gammeldags æblekage med et tvist af intens mokkaganache

Flere opskrifter på desserter og kager

Luksus æbleskiver

Luksus æbleskiver

Sprøde æbleskiver med mandler, et mørkt strejf af kaffe og en sød midte af fyldig marcipan. Server med æblekompot og en god kop kaffe.