Brunchpandekager med kaffe og blåbær ricottacreme
ca. 25 stk. - Tilberedningstid: 1½ time
Forkæl kollegerne med disse skønne og tykke pandekager med kaffe til et hyggeligt morgenbord. Toppet med luftig blåbær ricottacreme, masser af friske bær og gyden sirup - ja, så tør vi godt love, at der hurtigt bliver rift om en stabel! Der er vendt lidt kaffegrums i dejen, der giver pandekagerne en mild og elegant smag af kaffe, som et skønt modspil til det søde. Og så kalder det selvfølgelig på en kop friskbrygget kaffe til.
Ingredienser
Brunchpandekager
400 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
¾ dl. sukker
½ tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
½ dl kaffegrums, drænet
2 æg
5 dl kærnemælk
60 g smør, smeltet
smør til stegning
Blåbær ricottacreme
250 g ricotta
1 dl piskefløde
2 tsk. vaniljesukker
½ citron, skal heraf
50 g friske blåbær – eller bær efter dit valg
Topping
blandede friske bær
sirup
Fremgangsmåde
Brunchpandekager
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
- Smelt smør og stil til side.
- Del æg i hvider og blommer og pisk æggeblommer og kærnemælk sammen. Pisk blandingen i de tørre ingredienser, til dejen er glat og fri for klumper. Tilsæt smeltet smør og lad dejen hvilke på køl i ca. 30 min.
- Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber ad to omgange.
- Steg pandekagerne gyldne i smør på middelvarm pande i mindre klatter, så de får en diameter på ca. 10 cm. (brug evt. en blinispande).
Blåbær ricottacreme
- Kom ricotta, piskefløde, vaniljesukker og citronskal i en skål og pisk det til en luftig masse. Mos bærrene let med en gaffel og vend dem i cremen.
Servering
- Stabl pandekagerne i små stabler på tallerkener.
- Top hver stabl med blåbær ricotta creme og pynt med friske bær.
- Server med sirup og en god kop BKI kaffe til.
Fastelavnsboller med creme, solbær og kaffechokolade
Boller op, boller ned! Lækre fastelavnsboller med solbær og kaffechokolade!
Luksus æbleskiver
Sprøde æbleskiver med mandler, et mørkt strejf af kaffe og en sød midte af fyldig marcipan. Server med æblekompot og en god kop kaffe.
Brunchpandekager med kaffe og blåbær ricottacreme
Skønne og tykke, amerikanske pandekager til din brunch. Med kaffe, blåbær ricottacreme, friske bær og gylden sirup. Mums!