KAFFEVIDEN

Kend dine brygmetoder

Filterkaffe, stempelkande, mokkakande eller espressomaskine? Kaffe er ikke bare kaffe, og du får forskellige kopper kaffe afhængig af din brygmetode. Her på siden kan du få vores vejledninger og bedste tips til en række populære brygmetoder, som du kan prøve af derhjemme.

flere brygmetoder som pour over

Filterkaffemaskine

Den klassiske filterkaffemaskine kender de fleste af os fra hjemmet, og der er naturligvis en grund til, at det fortsat er en populær brygmetode. Har du en god maskine, der kan holde den rette temperatur på ml. 94-96 grader, kan du nemlig brygge en meget velsmagende kop kaffe, hvor bønnernes fine smagsnuancer kommer til sin ret. 

  • Fyld maskinen med frisk koldt vand. Evt. kildevand, da det ikke kalker maskinen til, og det giver kaffen en frisk og ren smag.
  • Skyld filteret igennem med kogt eller varmt vand inden brug, for at fjerne papir/støvsmag herfra. Placer i tragten.
  • Doser med 7 g fint- til mellemformalet kaffe pr. 1,5 dl eller 60 pr. liter. 
  • Start maskinen og lad kaffen brygge færdig. Server straks.
sort kop kaffe lavet med filterkaffe
stempelkande kaffe bliver hældt i keramik kop

Stempelkande

Når du laver kaffe i en stempelkande, er det en god ide at begynde med at skylle glaskanden i varmt vand inden brug, for at varme den ordentligt op.

Til stempelkande skal du bruge groftmalede bønner. Er kaffen malet for fint, kan det være svært at skubbe stemplet ned, og der er fare for, at glasset springer. Dertil vil kaffen også blive for stærk, da kaffen er i kontakt med vandet til kanden er tømt. 

  • Vi anbefaler, at du bruger 7 g groftmalet kaffe pr. 1½ dl vand eller 60 g pr. liter med en temperatur på omkring 96º.
  • Når du har hældt vand over bønnerne, er det en god ide at røre i kaffen, så vand og kaffe bliver blandet.
  • Lad kaffen tække i 4 minutter, skum evt. toppen af og tryk stemplet langsomt i bund.
  • Vent gerne et minut inden den første kop hældes op og nydes.

Mokkakande

Mokkakanden stammer fra Italien og er en brygmetode, du kan bruge til at brygge en intens og espressolignende kaffe. Den ikoniske 8-kantede kande placeres på et komfur og ved hjælp af damp brygger den en lille portion kraftig kaffe.

  • Fyld frisk vand i i den nederste del af kanden til lige under sikkerhedsventilen.
  • Brug en fintmalet kaffe, der kværnes meget ensartet, og næsten lige så fint, som til en espressomaskine.
  • Fyld kaffetragten med kaffe, så der er en jævn overflade, som flugter med kanten. Pas på ikke at ”pakke” kaffen for tæt.
  • Skru kaffeholderen fast på den nederste del og luk tæt.
  • Sæt mokkakanden på et varmt blus. Når du kan høre, at kaffen begynder at brygge, skruer du ned for varmen. Hvis du lader kanden spilkoge gennem hele processen, får du en mere bitter kaffe.
  • Når lyden fra kanden bliver tiltagende og spruttende, skruer du ned for dit komfur og venter, til den er helt færdig.
mokkakande
chemex kaffe brygning

Chemex

Med en Chemex får du en enkel og velsmagnede kaffe i det helt rigtige slow brew tempo! Kaffen får med denne brygmetode en ren og sødlig smag med en lang eftersmag og svag bitterhed. Dette skyldes blandt andet, at man til Chemex bruger et særligt tykt kaffefilter, der skal foldes på en særlig måde. 

  • Filteret placeres i kandens hals.
  • Der bruges cirka 1 liter, 96º C varmt vand, til 60 g kaffe.
  • Kaffen skal være fintmalet.
  • Vandet hældes langsomt over kaffen, i flere omgange, så vandniveauet holdes.
  • Den samlede bryggetid skal være cirka 4 minutter. Går det for hurtigt, kan det skyldes, at formalingen ikke er fin nok, eller at du ikke hælder vandet kraftigt nok.

Espressomaskine

Flere og flere anskaffer sig en manuel espressomaskine til hjemmet - og man forstår hvorfor. Med denne brygmetode brygger du et intenst og tyktflydende shot kaffe med en fin balance mellem syre og sødme.

Espressomaskinen brygger vha. et højt pumpetryk, der gør det muligt at ekstrahere kaffens aromastoffer optimalt. Der er mange parametre at skrue på ved denne metode, så det kræver øvelse at finde frem til den kaffe, du synes smager godt. 

  • En espresso kræver en meget fint formalet kaffe, der altid bør friskmales. Brug 7-10 gram pr. shot.
  • Tamp kaffen med et tryk på cirka 20-22 kg. Det svarer til et godt, fast håndtryk. 
  • Vandet bør instilles til en temperatur på 90-95 grader. 
  • Den optimale espresso opnås ved, at vandet løber gennem kaffen på 25-35 sekunder.
  • Løber kaffen for hurtigt igennem eller smager forkert tilpasses kaffens formaling, og evt. tampetryk. Eksperimentér så gennemløbstiden optimeres.
  • Har du en steamer, kan du desuden øve dig i at skumme mælk og lave kaffespecialiteter som cappuccino og café latte mv.  Måske endda med smuk latte art. 
Kaffe lavet på espressomaskine

Alle blogindlæg

Kend dine brygmetoder

Kend dine brygmetoder

Filterkaffe, mokka eller espresso? Sådan brygger du den bedste kaffe med forskellige brygmetoder.