Tag det mere ansvarlige valg med BKI

I BKI er vi vores ansvar bevidst, og vi arbejder kontinuerligt på at gøre vores produktion mere ansvarlig gennem hele værdikæden. For bonden i marken, der har kaffen som sit levebrød, for miljøet, og hos os på vores risteri, hvor bønnerne håndteres, ristes og pakkes. Tiltag der gør det nemt for dig at tage det mere bæredygtige valg i hverdagen.
 
Her på siden kan du læse nærmere om BKI's aktuelle
ansvarlighedstiltag og CSR-projekter.

 

Ansvarlig kaffe? Prøv vores sortiment af certificeret kaffe og te!

EU’s økologimærke
EU's økologimærke viser, at varen er økologisk og er produceret og kontrolleret efter retningslinjerne i EU's økologiforordning.

Fairtrade
Arbejder for at sikre små producenter ordentlige handelsaftaler og sikre arbejds- og levevilkår. Kaffebønderne sikres en fair mindstepris for deres råbønner og får hjælp til at forbedre deres forretning.

Rainforest Alliance
Rainforest Alliance stiller bl.a. krav til, at bønderne fører en mere miljøvenlig produktion, at de har gode arbejdsvilkår og modtager en fair pris for deres varer. I 2018 blevet UTZ slået sammen med Ra

KRAV
KRAV er et svensk økologimærke, der foruden økologi arbejder for at bl.a. at øge biodiversiteten og dyrevelfærden, at beskytte miljøet samt at sikre bedre forhold for den enkelte producent.

BKI kaffebønner i sække
GRØN OMSTILLING

Nu producerer vi din kaffe med hjælp fra solcelleenergi!

”Grønne investeringer er sund fornuft – også for virksomheder. Det kommer til at kunne mærkes på både klimakontoen og bundlinjen."

Sådan siger Teknisk Chef i BKI, Jakob Bloch, om vores helt nye solcelleanlæg på taget af BKI's bygninger.

Et anlæg på over 3.500 kvm, der fremover kommer til at producere op mod 35% af al vores strøm - som grøn og vedvarende energi! Grøn energi vi bl.a. skal bruge til at producere din kaffe med. 

SCEINCE BASED TARGETS INITIATIVE

BKI sætter ambitiøst klimamål med SBTi: Vil sænke CO2-udledning med 42% inden 2030

BKI foods har som den første danskejede kaffevirksomhed fået valideret sit klimamål hos det globale klimainitiativ Science Based Targets initiative.

Det forpligter BKI til at nedsætte sin CO2-udledning drastisk over de næste syv år, men "vi er klar til at tage udfordringen op" fortæller Dorthe Maagaard, Head of Sustainability & Compliance i BKI.

BKI kaffebønner fra ansvarlig producent
BKI med ansvarlig og innovativ udvikling i Paraíso
EMBALLAGE

Vores kaffeposer er lavet af plast fremstillet til genanvendelse. Hjælp os med at affaldssortere dem!

Sammen med PolyPrint har vi nemlig udviklet en række banebrydende folier af plast til vores mange BKI kaffeposer - helt uden aluminium! Efter brug kan poserne derfor blive til alt fra skraldeposer til tønder og spande!

Fakta om vores kaffeposer

  • Vores kaffeposer er lavet af plast fremstillet til genanvendelse og kan blive til nye plastprodukter.
  • Vi bruger nu 15% mindre plastik pr. pose.
  • CO2 udledningen er reduceret med hele 20-23% afhængig af posetypen.
  • Hjælp os med at affaldssortere poserne korrekt som ”blød plast”.
ANSVARLIG KAFFE

Projekt Paraíso: Et unikt samarbejde med lokale kaffefarmere om en ansvarlig kaffeproduktion

Siden 2018 har BKI samarbejdet med mere end 140 kaffefarmere fra 
Paraíso-området i Brasilien for at fremme en ansvarlig kaffeproduktion. 

Et projekt der gavner familiernes levestandard, skåner miljøet og inspirerer fremtidens kaffebønder til en mere bæredygtig produktion.

Nu lancerer vi BKI Paraíso kaffe, dyrket udelukkende af projekts deltagende kaffefarmere. Så nyd en kop brasiliansk kaffe og vid, at du støtter de lokale farmere, som har dyrket kaffen i din kop.

kaffefarmere fra Paraíso producerer god kaffe til BKI
familie af kaffebønder står i kaffeplantage i paraíso
dreng i projekt paraíso smiler
røde kaffebønder i hånd i paraíso
to sække med kaffebønner i paraíso
BKI coffee is roasted and produced under strict food safety and quality standards
ANSVARLIG HANDEL & FORSYNINGSKÆDE

Som Sedex-medlem arbejder BKI for en etisk og mere bæredygtig forsyningskæde

Som Sedex-medlem er vi i BKI foods forpligtet til at indkøbe vores råvarer ansvarligt samt opretholde en etisk og mere bæredygtig forsyningskæde.

Dette betyder, at vi kontinuerligt arbejder med vores kaffeleverandører for at opretholde en sikker, etisk og bæredygtig forretningspraksis, samt for at beskytte arbejdsforholdene for de mennesker, der arbejder i vores forsyningskæde.

BKI arbejder med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling - fra bønne til kop

I BKI gør vi hver dag vores for at tænke i mere ansvarlige baner, og vi forsøger i overensstemmelse med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling at sætte ind, hvor vi kan og har indflydelse gennem hele vores værdikæde – fra bønne til kop.

Vi arbejder bl.a. på at skabe anstændige jobs og øge trivslen og sundheden hos egne medarbejdere og blandt de kaffebønder, som leverer kaffe til os. Derudover arbejder vi kontinuerligt med at reducere vores klimapåvirkning ved at tænkte kreativt i vores forbrug og produktion.

Se nendenfor hvilke 5 af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling vi arbejder med i BKI.

FN verdensmål for bæredygtig udvikling hos BKI
verdensmål nr 8 med anstændige jobs og økonomisk vækst

Anstændige jobs og økonomisk vækst

  • ​I BKI udvælger vi vores leverandører nøje, og vi stiller omfattende krav til både kvalitet og etik.
  • Alle vores leverandører skal indarbejde og underskrive vores Supplier Code of Conduct, som blandt andet indeholder krav om at overholde internationale menneskerettigheder samt arbejdstagerrettigheder.
  • Vi samarbejder med vores lokale samarbejdspartnere omkring CSR projekter hos vores kaffefarmere: Med Projekt Paraíso i Brasilien, tager vi aktivt ansvar og bidrager til at forbedre levestandarden for lokale kaffefarmere gennem mere bæredygtig og ansvarlig kaffeproduktion.

Bæredygtig energi og klimaindsats

  • Vi køber vind-el og støtter hermed andelen af vedvarende energi. I dag dækkes el-forbruget i produktion og hovedkontor 100% af dansk vindmøllestrøm.
  • Næste skridt på vores rejse er solceller, hvor vores ambition er, at 35% af BKI's elforbrug bliver dækket af energi fra solceller.
  • Via genanvendt varme og en energieffektiv rister sparer vi således op til 20% energi, når vi rister vores kaffebønner.
  • Vi arbejder hele tiden målrettet på at sænke klimarelaterede risici via vores CO2 reduktion.
verdensmål nr 7 og 13 med bæredygtig energi og klima
verdensmål nr 12 for ansvarligt forbrug og produktion

Ansvarligt forbrug og produktion

  • Vi reducerer CO2 udledning, minimerer emballageforbrug og affaldssorterer med henblik på genanvendelse.
  • Vi har udviklet en miljøvenlig kaffepose af genanvendelig plast.
  • Vi har et bredt sortiment af certificerede produkter som økologi, Fairtrade og Rainforest Alliance, der bl.a. sikrer vores kaffefarmere bedre vilkår og en fair pris for deres råvarer.
  • Vi anvender FSC-certificeret pap.
  • I samarbejde med råkaffeleverandører støtter vi mere bæredygtige produktionsmønstre hos kaffeleverandørerne via lokale CSR-projekter: Herunder vores Projekt Paraíso i Brasilien, hvor vi aktivt tager ansvar og bidrager direkte til at forbedre levestandarden for lokale kaffefarmere gennem mere bæredygtige tiltag.

Sundhed og trivsel

  • Vi arbejder med at reducere forurening via CO2 reduktion, emballageminimering og affaldssortering.
  • Vi har et stort sortiment af certificerede og økologiske produkter, der understøtter miljøets og individets sundhed.
  • Rengøring med certificerede og miljøvenlige rengøringsmidler i virksomheden.
verdensmål nr 3 for sundhed og trivsel

 

 

Vi sætter ambitiøse mål for reduktion af CO2 med 42% inden 2030

BKI har i 2023 sat et ambitiøst mål om at sænke CO2 udledningen med 42% inden 2030 i samarbejde med Science Based Targets initiative.

Det betyder, at vi tager et stort skridt på klimadagsordenen og forpligter os til at bidrage til målet fra Paris-aftalen om at holde den globale temperaturstigning på under 1.5° C.

Konkret skal vi i BKI sænke vores CO2 udledning fra Scope 1 og 2 med 42% inden 2030 set i forhold til basisåret 2021 foruden en generel sænkning af CO2 emissioner fra Scope 3.

Fokusområder for energi- og miljøforbedringer 2023

  • Tilkobling af solceller i 2023 med forventning om dækning af ca. 1/3 af el-forbruget i Højbjerg og en reduktion på ca. 100 tons CO2 på elforbruget.
  • Identificere energibesparelsesmuligheder, som bringer BKI frem til målet om 42% sænkning af CO2-emissioner inden 2030 (Scope 1 og 2) og generel sænkning af CO2 emissioner fra Scope 3.
  • Løbende udskiftning af firmabiler til eldrevne-biler.
  • Fortsat energi-overvågning med henblik på energiforbedringer herunder køling med udvendig luft og forbedring af varmestyring på kontorerne.
  • Fortsat udskiftning af konventionelle armaturer til intelligente armaturer.
  • Omlægning af folier til genanvendelige folier.

Den samlede CO2 udledning i 2022 for BKI foods som koncern viser et mindre fald fra 1562 tons i 2021 til 1459 tons i 2022. Faldet skal dog også ses i lyset af, at koncernens aktiviteter har været reduceret samtidig med at andre aktiviteter har været øget eller på samme niveau.