Salgs- og leveringsbetingelser ift. reklamation
Køber har pligt til straks at kontrollere produktet/ydelsen ved dets modtagelse med henblik på at kontrollere eventuelle mangler, uoverensstemmelser eller lignende.
Køber skal inden for en periode på 14 dage efter at have modtaget produktet/ydelsen skriftligt overfor BKI foods a/s gøre opmærksom på eventuelle mangler eller uoverensstemmelser. Køber er i alle tilfælde af mangler forpligtet til at reklamere overfor BKI foods a/s straks efter, at manglen er konstateret eller burde være konstateret.
Køber mister adgangen til at påberåbe sig mangler ved produktet/ydelsen, som køber har eller burde have opdaget, såfremt reklamation ikke sker i henhold til ovenstående.